Billede:
16487684_852332698243050_3463307115848309679_o
Overskrift:

HCA Airport bliver unikt hjemsted for både flytrafik og droner

Oprettet:
05-05-2017
Nyhedstekst:


Det er i dag blevet offentliggjort, at HCA Airport, med åbningen af Danmarks Dronecenter, bliver et banebrydende hjemsted for både den almindelige flytrafik og droner. Dermed fortsætter den almindelige flytrafik uændret i lufthavnen, samtidig med at UAS Denmark – Danmarks Dronecenter fremover får et dedikeret luftrum til testflyvninger med droner i luftrummet over HCA Airport.


Dronesatsningen vil derfor ikke påvirke de flere tusinde chartergæster, som hvert år rejser fra HCA Airport, ligesom anden flytrafik vil kunne benytte luftrummet, når der ikke foregår droneflyvning. Det dedikerede luftrum er delt op i tre felter, der giver mulighed for den nytænkende kobling, at rute- og charterflyvninger kan fortsætte som hidtil.


- Det er en stor og vigtig dag for HCA Airport, Odense og hele Fyn. Med åbningen af Danmarks Dronecenter går hele Fyns lufthavn en spændende udvikling i møde. Det er ganske unikt, at en lufthavn kan have almindelig flytrafik og droner side om side, og det giver nogle spændende perspektiver. Lufthavnen vil fortsætte med at udvikle chartertrafikken og tiltrække rutetrafik samt understøtte de eksisterende lejere og kunder, samtidig med at lufthavnen fungerer som fundament for UAS testcenteret, siger bestyrelsesformand for HCA Airport, Stefan Birkebjerg.


Gislev Rejser hilser dronecenter velkommen

Gislev Rejser sender igen i år flere tusinde ferieglade gæster afsted fra HCA Airport. Derfor glæder udmeldingen, at der er plads til droner og flytrafik side om side, også direktør i Gislev Rejser, Mogens Andersen, der deltog i offentliggørelsen af Danmarks Dronecenter.


- Det er en rigtig god dag for lufthavnen - for jo mere aktivitet, der bliver herude, jo bedre. Vi er naturligvis meget interesserede i, at lufthavnen bevares, og derfor er det fantastisk at høre, at der er plads til både flytrafik, droner og virksomheder. Derfor glæder vi os fortsat til at benytte HCA Airport, som vores rejsende er meget glade for at flyve fra, siger Mogens Andersen. 


Fakta

I 2016 blev der i forbindelse med tilblivelsen af den nationale dronestrategi nedsat en task force, der skulle udarbejde en ambitiøs og internationalt orienteret model for lufthavnens luftrum.  Oprettelsen af dronecenteret med det tilhørende dedikerede luftrum, sker som et led i Task Forcens arbejde og anbefalinger. I task forcen var både Transport-, Bygnings- og boligministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet repræsenteret.

Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 17:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 15:00

hha-logo2014

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.