Billede:
Nyhedsbillede-HCA-Airport_5.jpg
Overskrift:

Sådan bliver du helt klar til rejsen

Oprettet:
19-09-2016
Nyhedstekst:


Her giver vi dig ni gode råd til, når du skal pakke til din kommende rejse.


1. Undersøg destinationen

Hvilken slags ferie, du skal på, er afgørende for, hvad du skal huske at have med i kufferten. Der er forskel på, om den står på seks dage ved stranden eller aktiv ferie med lange gå- eller cykelture. Undersøg, hvilke muligheder destinationen byder på. Du kan med fordel også undersøge, om hotellet stiller håndklæder, hårtørrer, strygejern, adapter osv. til rådighed.


2. Tjek vejrudsigten

Det er også en god ide at tjekke vejrudsigten for, hvor varmt eller koldt det bliver. Ved at tjekke vejrudsigten kan du få en idé om, hvordan temperaturen plejer at ligge på denne årstid, og dermed hvor meget eller lidt tøj du bør medbringe.


3. Den rigtige størrelse kuffert

Tænk over hvilken bagage, der er bedst for dig at medbringe på rejsen. Kan du nøjes med håndbagage, eller har du brug for at tjekke bagagen ind? Tjek hos det flyselskab, du skal flyve med, hvor mange kilo, du må medbringe på rejsen. Tjek flyselskabets hjemmeside for oplysninger om bagage.


4. Pak i god tid

Undgå stress ved at begynde at pakke et par dage i forvejen. Du kan med fordel lave en pakkeliste, hvor du kan krydse af, når du har pakket de forskellige ting. Lav evt. listen mens du researcher på destinationen og vejret.


5. Styr på toiletsagerne

Det er de færreste, som har brug for en stor flaske shampoo på en uges rejse. Derfor kan du med fordel købe mindre beholdere og fylde din shampoo, creme og andre toiletartikler i disse, så du nemt kan få dine yndlingsprodukter med uden at de fylder hele kufferten. Medbringer du kun håndbagage, kan du med fordel læse vores guide om regler for håndbagage her


6. Gør din kuffert genkendelig

Du har sikkert prøvet at stå og vente på kuffertene og blive i tvivl om, hvilken der er din blandt de mange andre sorte kufferter. Derfor kan det være en god idé at gøre sin kuffert mere genkendelig for eksempel med et farvet bånd, et stort klistermærke eller noget helt tredje, så du nemt spotter den på bagagebåndet. 

Det er også vigtigt at passe på det lille bagagemærke, som du får udleveret, når du afleverer din bagage i check-in. Bagagemærket skal bruges til at finde kufferten i tilfælde af, at den ikke er kommet frem.


7. Tjek at kufferten lukker ordentligt

Når alt er pakket, bør du tjekke, at kufferten lukker tæt til alle steder. Det kan være en god idé at investere i en godkendt kuffertlås, så du er sikker på, at ingen kan komme til dine ting under transporten.


8. Vigtige dokumenter

Det er en god idé at tage kopier af dit pas, dit blå sundhedskort​, flybilletter og lignende inden, du tager afsted hjemmefra. Medbring kopierne på rejsen, men en god tommelfingerregel er at opbevare dem et andet sted end originaldokumenterne. 

Husk at tjekke, at dit pas er gyldigt. Flere lande kræver, at passet er gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Skal du rejse uden for EU og de nordiske lande, bør du undersøge, om det kræver visum at rejse til landet. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde mere information om visum. Vær opmærksom på, at det kan tage op til flere uger at få udstedt et visum, så sørg for at bestille det i god tid.


9. Klar til sikkerhedskontrol

Når du ankommer til lufthavnen og har tjekket bagagen ind, skal du gennem security. Læs gerne vores retningslinjer, så du kan let og hurtigt kan komme igennem. Læs mere om sikkerhedskontrollen her


Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 19:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 17:00

hha-logo2014

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.