Billede:
Sportscar Event 2013 - Jason Watt
Overskrift:

Udlev dine vildeste bildrømme

Oprettet:
08-08-2016
Nyhedstekst:


Få en hæsblæsende oplevelse med en tur i en lynhurtig sportsvogn og støt samtidig Børnecancerfondens arbejde for kræftramte børn og unge. Det er hele ideen bag Sportscar Event, der afholdes i HCA Airport lørdag den 20. august 2016.


Hvis en tur i en Ferrari med 740 hk, en Lamborghini med 700 hk eller en Porsche med over 600 hk lyder som noget for dig, så skal du lægge vejen forbi HCA Airport, når Sportscar Event igen i år afholdes på Fyn. Her får du mulighed for at få en tur i en eller flere af de omkring 45 sportsvogne, som Sportscar Event stiller med.


For passagerer koster det mellem 300 kr. og op på den anden side af 1.500 kr. at opleve suset. Overskuddet fra arrangementerne doneres til Børnecancerfonden. Det er over årene blevet til mere end 15 millioner kroner, og i år er der allerede kørte 3,1 millioner kroner ind ved de to tidligere arrangementer på FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen i sommerens begyndelse.


De cirka 45 sportsvogne, der om kort tid giver den gas i HCA Airport, køres af private, anonyme kørere. Med undtagelse af én kører, nemlig Jason Watt, som er ambassadør for Sportscar Event.


- Jeg glæder mig til de brede smil og de mange tusinder af hestekræfter samlet på et sted i den gode sags tjeneste – Porscher, Ferrarier, Lamborghinier og min egen Ford GT. Jeg glæder mig til at give folk en køretur, de sent vil glemme og høre deres ”tak”, mens de gladelig betaler for oplevelsen og på den måde donerer til de tre formål Sportscar Event har valgt at støtte i år, nemlig Børnecancerfonden, Trygfondens familiehus ved Skejby Sygehus og nu også Lukashuset, der er et hospice for børn og unge, fortæller Jason Watt.


Også hos HCA Airport, hvor det hele foregår, er der begejstring:


- Jeg er stolt over, at vi fortsat bidrager til Børnecancerfondens fine arbejde, og at vi igen kan invitere fynboerne herud til en rigtig spændende dag med eksklusive og hurtige biler, siger John Midtiby Madsen, der er konstitueret direktør i HCA Airport.

- Vi stiller lufthavnens faciliteter samt personale gratis til rådighed for eventen. På den måde går så mange penge som muligt direkte til Børnecancerfonden, slutter John Midtiby Madsen.


Første bil til Sportscar Event Fyn gasser op lørdag den 20. august klokken ni. Syv timer senere, klokken 16, falder målflaget.


Fakta om Sportscar Event Fyn:

Få en co-drivertur i en sportsvogn, f.eks. Ferrari, Porsche eller Lamborghini

Hvor: Hans Christian Andersen Airport,

Adresse: Lufthavnvej 131, 5270 Odense N

Hvornår: Lørdag den 20. august kl. 9-16

Adgang: Gratis. Ture i bilerne fra 300 kr. og op til 2000 kr.

Overskuddet doneres til Børnecancerfonden

Mere info: www.sportscarevent.dk


Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 19:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 17:00

hha-logo2014

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.