Organisation

Hans Christian Andersen Airport's organisation

Hans Christian Andersen Airport S.m.b.a. er et § 60 selskab ejet af Odense og Nordfyns Kommuner

 

Hans Christian Andersen Airport er organiseret med:

  • Repræsentantskabet er den øverste myndighed i selskabet.
    Det er repræsentantskabet, som skal godkende store betydningsfulde dispositioner. Repræsentantskabet kan bede Bestyrelsen om at redegøre for forhold, der vedrører selskabet. 
  • Medlemmerne af repræsentantskabet er valgt af ejerkommunerne Odense og Nordfyn og består af følgende: 
    • Borgmester Morten Andersen (Nordfyns Kommune)
    • Byrådsmedlem Niclas Turan Kandemir (Odense Kommune)

Repræsentantskabet har valgt en upolitisk bestyrelse, hvis sammensætning er:

Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen (formand). 
Adm. Direktør Kim Kenlev (næstformand). 
Adm. Direktør Jan Falck-Schmidt (medlem). 
Direktør Ole Bang Nielsen (medlem). 
Direktør Jan Lockhart (medlem)

 

Direktør for Hans Christian Andersen Airport

John Midtiby Madsen (Konstitueret) 

Hans Christian Andersen Airport

Hans Christian Andersen Airport S.m.b.a. er et fælleskommunalt samarbejde imellem Odense og Nordfyns Kommuner og er reguleret efter § 60 i lov om kommuners styrelse.

 

Et selskab reguleret efter § 60 i lov om kommuners styrelse, også kaldet et § 60 selskab, er stiftet af to eller flere kommuner til varetagelse af en kommunal opgave. Ved selskabets stiftelse overføres kompetence fra kommunalbestyrelsen til selskabet, men selskabet er fortsat underlagt statsforvaltningens tilsyn.

 

Kravet om statsforvaltningens godkendelse af og tilsyn med selskabet skal ses i lyset af, at der ved oprettelse af et § 60 selskab sker en fravigelse af den i lovgivningen fastlagte forvaltningsstruktur, som kendetegner kommuner.

 

Et § 60 selskab minder om en slags "specialkommune", dvs. en selvstændig kommunal enhed, som har selvstændig kompetence på de områder, som det fælleskommunale samarbejde omfatter.

 

Som et § 60 selskab er Hans Christian Andersen Airport at henregne til den offentlige forvaltning og er tillige underlagt mange af de samme regler som kommuner, eksempelvis reglerne om offentlighed, udbud og principperne for god forvaltningsskik.

Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 19:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 17:00

hha-logo2014

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.