Billede:
36516950_1169766879832962_7773834507328684032_o
Overskrift:

Her er jeres bedste rejsetips

Oprettet:
17-08-2018
Nyhedstekst:


I løbet af sommeren bad vi vores Facebook-følgere om at dele deres bedste rejsetips med os. Det kom der rigtig mange tips, tricks og råd ud af.


Vi synes ikke, at du skal snydes for alle de gode idéer, så her får du en tematiseret liste over dem. Brug endelig de fine tips fra vores Facebook-følgere på din næste rejse fra Hans Christian Andersen Airport og del dem med din familie og dine gode venner.


Når du bestiller din rejse

  • Ha’ is i maven, bestil rejsen fra Odense i sidste øjeblik
  • Brug Beldringe, det er super nemt
  • Mit bedste rejsetips er at flyve fra HCA Airport. Det er nemt at komme til, der er gratis parkering og hurtig bagage ind- og udlevering
  • Flyt til Svendborg, så har du kun 45 min til HCA Airport
  • Har du lange ben, så spørg til sæderne ved nødudgangene, så kommer du frem til ferien med gode ben
  • Rejs fra HCA Airport. Det er super nemt
  • Når du pakker til rejsen
  • Husk at komme evt. medicin i håndbagagen. hvis kufferten nu skulle mangle ved ankomst til feriestedet. Og husk også at have tjek på rejseforsikringen
  • Rul dit tøj i pølser, når du pakker kufferten. Det fylder mindre, og det krøller ikke. Læg strømper, undertøj og andet småt i skoene
  • Tag en Dr. Nielsens med i kufferten - drik 2 glas hver morgen sammen med fruen, så holder flasken hele ugen
  • Smid ikke udtjente trusser ud – tag dem med på ferie, og smid dem ud når de er brugt. Så bliver der plads til en souvenir til hjemturen. Det gælder også sokker og underbukser
  • Mit rejsetip er, at hvis du har plads i kufferten, så ta’ din hovedpude med
  • Hvis I er et par, der rejser sammen, så pak halvt af hver af jeres ejendele i 2 kufferter.
    Chancen for at 2 kufferter ikke er med, er jo nok mindre
  • Læg en dåseøl i toppen af kufferten. Når den kommer hen af bagagebåndet, er den iskold fra lastrummet
  • Mit rejsetip er at anskaffe en 40x30x15-taske som supplement til 55x40x20. Så kan du rejse en uge på håndbagage
  • Tag kun 4 t-shirts med istedet for 7, hvis I alligevel skal have en souvenir med hjem
  • Pak din kuffert og fjern så halvdelen igen – du får ikke brug for det

I lufthavnen

  • Start din rejse i Fru Nielsens Take Off

I flyet

  • Giv flyvegaver til børnene, så sker der lidt spændende på flyveturen. Vi pakker dem altid i papirsposer fra Søstrene Grene, så har vi også et sted at gøre af skraldet, når der er pakket op og spist snacks i flyet

På ferien

  • Mit bedste rejsetip er at smage noget nyt hver gang. På den måde lærer jeg både om noget kultur og noget kulinarisk
  • Brug solcreme
  • Køb ikke 12 dåser Fanta med hjem, fordi de smager bedre end i DK. Det koster i overvægt
  • Husk at slappe af og nyde din ferie
  • Mit bedste tip, som jeg kan give, og som jeg altid vil tage med mig, er, at de dårlige oplevelser som oftest er de sjoveste historier bagefter. Derfor skal man huske altid at tage tingene med et smil
  • Lad arbejdet blive derhjemme
  • Køb altid myggespray på destinationen
  • Når man har tømt en æske med fyldte chokolader, så lad være med at smide emballagen ud. Plastikbakkerne, som chokoladerne har ligget i, pakkes i kufferten, og når du er fremme på destinationen, fyldes bakkerne med vand og stilles i fryseren. På den måde får du rigtig sjove isterninger til din drink - noget som med garanti vil få de fleste til at trække på smilebåndet og stensikkert få sat gang i samtalen


Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 17:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 15:00

hha-logo2014

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.