Billede:
IMG_20171113_141545
Overskrift:

Ny AFIS-operatør med stor erfaring

Oprettet:
21-11-2017
Nyhedstekst:


Martin Toby er vores nye AFIS-operatør. Han er 46 år, uddannet telegrafist fra forsvaret og har tidligere arbejdet på Thule Air Base, ved Mærsk Olie & Gas, samt på Færøerne og i Grønland.


Nu er han vendt hjem til Danmark, og ser frem til en ny hverdag i lufthavnen i Odense, som ikke er helt ukendt, da han for et par år siden var afløser herude.


- På Færøerne og i Grønland kunne man være lukket ned i flere dage med dårligt vejr, men her i Danmark er der altid lidt at lave. Derudover er landskabet i Danmark også meget mere fladt i forhold til Færøerne og Grønland, så her arbejder jeg under nogle helt andre terrænmæssige forhold. I arbejdet som AFIS-operatør sker der hele tiden noget, fortæller Martin Toby.


Det seneste halvandet år har Martin siddet i Vágar Lufthavn på Færøerne, hvor han bl.a. har været med til at uddanne elever for Naviair. Várgar Lufthavn er verdens sjettefarligste lufthavn, og en af de oplevelser, Martin især husker, er en juleaften med dobbeltorkan omkring Færøerne og på selve banen var der middelvind på 111 knob. Helt samme vindstyrker kommer han nok ikke til at opleve herhjemme.


Hjælper piloterne i luften og på jorden
AFIS-operatører skal løse opgaver, som er afgørende for sikkerheden i lufttrafikken omkring HCA Airport, det giver Martin Toby motivation, at han med sine mange års erfaring kan gøre luftrummet på Fyn mere sikkert i det nye job.


- Som AFIS-operatør sørger jeg for, at piloterne har alt den information, de har brug for, når de flyver, letter og lander. Derfor er det vigtigt, at man har styr på geografien, samt en solid viden om, hvordan vejrforholdene påvirker et fly, så piloterne kan træffe de rigtige beslutninger i luften. Det er noget af det, som gør den her stilling så spændende, siger Martin Toby.


Igennem en stor del af sin karriere siden 1989 har Martin Toby fulgtes med en anden AFIS-operatør, nemlig Søren Pedersen. Nu ”forenes” de igen i HCA Airport, når Søren kigger hjem forbi Odense, fra sit job i Grønland.


- Jeg har mange gode kollegaer her, og selvom man er ”ny”, føler man sig hurtigt som en del af fællesskabet. Slutter Martin F. Toby.


Velkommen i HCA Airport, Martin.

Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 17:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 15:00

hha-logo2014

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.