Billede:
Sp Event Fyn_1.jpg
Overskrift:

Oplev Jason Watt til Sportscar Event i HCA Airport

Oprettet:
05-09-2018
Nyhedstekst:


Lørdag den 15. september bliver al flytrafik i HCA Airport indstillet, men du kan stadig forvente at blive trykket helt tilbage i sædet. En række sportsvogne står nemlig klar til at give dig en vild og eksklusiv oplevelse, når Sportscar Event kommer til HCA Airport nord for Odense.

Det bliver racerkøreren Jason Watt, der skal suse af sted hen over banen som den første i hovedbilen: En mørkegrøn Ford GT med hele 647 hestekræfter - og du har muligheden for at sidde ved siden af!


- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Fyn til Sportscar Event! Jeg er stolt over at være ”forfremmet” til at køre hovedbilen og at trykke på startknappen og få det første glade ansigt med ud at køre – ikke mindst på grund af den ekstraordinære ”langside”, der jo er lufthavnens startbane, fortæller Jason Watt.


Det er en gruppe af frivillige, private sportsvognsejere, der bruger en dag i den gode sags tjeneste til velgørenhedsarrangementet Sportscar Event. De pudser vognene, fylder tankene op og giver mindeværdige ture til både børn og voksne i deres lækre sportsvogne. Pengene, der bliver kørt ind, går primært til Børnecancerfonden, og så er der mindre donationer til TrygFondens Familiehus og børnehospice Lukashuset. Sportscar Event har allerede kørt imponerede 2.750.000 millioner kroner ind i år til velgørende formål, og de håber at runde tre millioner inden årsskiftet, fortæller Jack Mogensen, eventchef for Sportscar Event.


En stor fornøjelse for lufthavnen

I HCA Airport vil startbanen danne rammen om arrangementet, der normalvis bliver brugt, når flyene skal lette. Startbanens længde og lige strækning gør det muligt at opnå en ekstrem høj fart, som er en imponerende oplevelse i sig selv.


Hos HCA Airport glæder de sig også til det store arrangementet.


- Det er en stor fornøjelse at lægge baner til Sportscar Event, så vi på den vis kan hjælpe med at støtte Børnecancerfonden og de øvrige gode formål. Jeg er sikker på, at lufthavnen kan skabe nogle gode rammer for arrangementet, og jeg håber, at alle vores gæster får en rigtig god oplevelse med venner og familie, siger lufthavnsdirektør Hans Okholm Vejrup.


Ligesom sidste år stiller HCA Airport lufthavnens baner, faciliteter og personale gratis til rådighed, så flest mulige penge går til Børnecancerfonden og de øvrige formål.


Fakta om Sportscar Event i HCA Airport

Sted: HCA Airport, Lufthavnsvej 131, 5270 Odense N

Tid: Lørdag den 15. august, kl. 9-16.

Pris: Gratis entré, ture i bilerne fra 200 kr. 

Yderligere info: sportscarevent.dk


Ture i bilerne, fire eksempler:

Corvette C6 Grand Sport, 430 hestekræfter: 500 kr.

Porsche 997 GT3, 415 hestekræfter: 800 kr.

Ferrari FF, 651 hestekræfter: 1000 kr.

Lamborghini Aventador LP 700-4, 700 hestekræfter: 1400 kr.

Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 19:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 17:00

hha-logo2014

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.