Billede:
F16A0016
Overskrift:

Sportscar Event slår alle rekorder

Oprettet:
17-09-2018
Nyhedstekst:


Det var en stor succes, da Sportscar Event i weekenden gæstede HCA Airport, og hundredevis af bilentusiaster var med til at samle et rekordstort beløb ind til velgørenhed.


Da Sportscar Event i lørdags gæstede HCA Airport, var lufthavnen fyldt med lynhurtige sportsvogne, glade bilentusiaster og god stemning. Det gode vejr, de mange hundrede nysgerrige tilskuere og lugten af brændt gummi var med til at gøre dagen til en stor succes for de besøgende. Men Sportscar Event 2018 gav ikke kun de besøgende en stor oplevelse, eventet fik også samlet et rekordstort beløb ind til velgørenhed.


514.000 kroner blev der i alt kørt ind til sygdomsramte børn til eventet i HCA Airport i lørdags. Det er det største beløb, der nogensinde er blevet kørt ind til et event i HCA Airport. Og det er alt sammen takket være Sportscar Event og de 30 frivillige kørere, der brugte deres lørdag på at drøne op og ned ad HCA Airports landingsbane, der denne dag var omdannet til en racerbane.


Den verdenskendte racerkører Jason Watt var en af dagens absolutte hovedpersoner. Hele dagen igennem – non-stop – kørte han nemlig ture med betalende gæster på passagersædet.


Og takket være de 62 motorinteresserede mennesker, der købte en tur i Jason Watts nye, grønne Ford GT med 650 hestekræfter, kørte han næsten 100.000 kroner ind til sygdomsramte børn. Det er både det største beløb, der er blevet kørt ind til Sportscar Event i år, og det er rekord for eventsene i HCA Airport.


”Det er jo det tætteste jeg kommer på at køre Le Mans i 24 timer,” sagde Jason Watt, da han efter 7 timers kørsel trådte ud af bilen.


”Men for pokker, hvis jeg bare havde kørt én tur mere, havde jeg rundet 100.000 kr. Det må blive til næste år,” sagde han med et glimt i øjet.


I alt kørte Jason Watt ture for i alt 99.200 kr, og han havde dermed en stor andel i de 514.000 kroner, som Sportscar Event fik samlet ind til sygdomsramte børn under eventet i HCA Airport i lørdags.


De indsamlede penge går til Børnecancerfonden, Trygfondens Familiehus og Lukashuset.


Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 17:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 15:00

hha-logo2014

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.