HCAA dronebillede-3

Teknologisk Institut åbner kontor i HCA Airport 

Et af Europas top-10 innovationshuse, Teknologisk Institut, etablerer et kontor i HCA Airport for at komme endnu tættere på udviklingen af morgendagens droneteknologier.  

Teknologisk Institut har for nylig åbnet et nyt kontor i HCA Airports Business Park. Det sker med et klart mål om at styrke dansk droneinnovation og især bygge bro mellem civile teknologier og forsvarsbehov. 

Som en af de to partnere i Defence Tech Danmark er instituttet en central aktør i arbejdet med at støtte danske virksomheder, der vil levere løsninger til forsvarsindustrien.  

Med base i HCA Airport får Teknologisk Institut nu direkte adgang til Danmarks førende knudepunkt for droner med forsvarets nationale dronecenter, og det netværk af virksomheder og testfaciliteter, der driver udviklingen frem, kommer nu i direkte kontakt med en af Europas førende RTO‘er (Research and Technology Organisation). 

 

Nemmere test og validering af nye teknologier 

Via det nye kontor vil Teknologisk Institut bl.a.: 

  • Bane vej for test og validering af nye droneløsninger 
  • Hjælpe virksomheder med c-mærkning og lovgivning 
  • Styrke samarbejdet med aktører som UAS Denmark Test Center og SDU 

 

Teknologisk Instituts indflytning er samtidig en del af en større bevægelse i vores Business Park, hvor vi netop har færdiggjort en arealudvidelse på fire hektar. Med dette kan vi imødekomme den stigende efterspørgsel fra virksomheder, der vil være en del af et økosystem i krydsfeltet mellem traditionel luftfart, droner og forskning. 

Del denne nyhed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og modtag seneste nyheder, inspiration til rejser, rejsetips og meget mere fra HCA Airport.