UAS Denmark Test Center

Internationalt drone-testcenter

UAS Denmark Test Center er et internationalt drone-testcenter med base i Hans Christian Andersen Airport i Odense.

UAS Denmark Test Center er sammensat af tre vigtige søjler:

3-delt samarbejde

UAS Denmark Test Center bygger på et 3-delt-samarbejde mellem Syddansk Universitet, Odense Kommune og Hans Christian Andersen Airport.

Visionen

Ved at kombinere et unikt testmiljø med et stærkt økosystem vil vi skabe Danmarks hurtigst voksende sektor inden for 5 år. Målet er at accelerere morgendagens dronestjerner, skabe værdi for dronebranchen ved at etablere kontakt til andre industrier samt facilitere et stærkt innovationsmiljø i det nationale testcenter. Sagt med andre ord: Vi <i>booster</i> droneteknologiens potentiale.

Om UAS Denmarks Testcenter

Som et af de eneste testcentre i Europa kombinerer UAS Denmark et godkendt BVLOS (Beyond Visual Line of Sight – uden for syne) luftrum, der strækker sig udover det nordfynske hav, en hurtig godkendelsesproces og dronelaboratorier. Testcentret arbejder tæt sammen med Trafikstyrelsen, universiteter og industrien – både nationalt og internationalt.

Det 1.900 kvadratkilometer store luftrum inkluderer et BVLOS testområde, der strækker sig over by, land og en offshore vandzone udover det nordfynske hav. Området kan udnyttes til at flyve uden for syne eller foretage flyvninger inden for syne til test af droner, sensorer eller andre systemer. Vi besidder omfattede erfaring med den relevante lovgivning og giver på den baggrund sparring til centrets brugere, når de nødvendige tilladelser skal indhentes.

Om UAS Denmark Test Centers serviceydelser

Som led i driften af testcentret tilbyder vi support til og samarbejde med brugerne på en række områder:

Udviklingen af en droneklynge

Med kun 15 minutter til Odenses innovative robotmiljø er Hans Christian Andersen Airport via gode faciliteter for test og udvikling allerede i gang med at udvikle en spirende droneklynge, der bl.a. har tæt tilknytning til universiteter, GTS’er, internationale samarbejdspartnere og hele den danske dronebranche. Uanset om din virksomhed står foran et stræk med udvikling, test eller drift, så kan du udnytte lufthavnens faciliteter. Her har du mulighed for at få nem adgang til luftrummet, dronenetværket, leje kontorer i Business Parken eller afholde workshops. Der er cirka 80 kompetente medarbejdere tilknyttet test- og udviklingsaktiviteterne i UAS Denmark Test Center hos vores faste lejere.

Det danske dronenetværk er i dag organiseret i Odense Robotics.

Testcentret tilbyder:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og modtag seneste nyheder, inspiration til rejser, rejsetips og meget mere fra HCA Airport.